Modedesigner og kunstner Annette Meyer arbejder med couture-installation og couture-tøj lavet af utraditionelle materialer. Hendes arbejde har været udstillet på en række anerkendte internationale museer og gallerier.

Annette Meyer Studio designer ydermere identitetsskabende rum. Med sin internationale baggrund i mode og design, har Annette Meyer en innovativ tilgang til opgaven, hvor brand, funktion og produkt integreres i en enestående, æstetisk helhedsoplevelse.

Med base på Frederiksberg, udfører Annette Meyer Studio opgaver indenfor produktdesign, indretning relateret til udstillingsdesign, showrooms og private hjem.

Workshops på kreative uddannelser og teambuilding kurser for erhvervsvirksomheder udbydes og ledes af Annette Meyer.